klik og gå til forsiden

Den Store Fagdag

Flere undersøgelser viser en stigende mistrivsel blandt børn og unge i både ind- og udland

Situationen er alvorlig, og det kan have langvarige konsekvenser for både børns liv og samfundet generelt, når et barn ikke har det godt.

Der er politisk bevågenhed på børns manglende trivsel, og eksperter taler bl.a. om at styrke børns og unges positive fællesskaber gennem et øget samarbejde mellem hjem, grundskole og kulturliv.

I forbindelse med Herning Bibliotekernes læsefestival ”HerLitt for BØRN” afholdes en fagdag torsdag 14. marts for biblioteks – og skoleansatte, hvor der vil være fokus på netop børns og unges liv og udfordringer.

Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan bibliotekerne skabe et miljø, der kan være med til at bakke op om at fremme børns trivsel og velvære?
  • Hvordan kan bibliotekernes eksisterende tilbud og ressourcer tilpasses for at imødekomme børns særlige behov?
  • Hvordan kan bibliotekerne etablere forskellige samarbejdsformer med skoler, forældre og andre vigtige aktører, som i sidste ende kommer børnene til gode?

Tilmelding

Ønsker du at deltage i Den Store Fagdag skal du kontakte Lonni Østergaard, Herning Bibliotekerne

Program for dagen

9.30 – 10.15 Foredrag Headspace
10.15 – 11.00 Forfatterforedrag Kristine Teidt
11.00 – 12.00 Foredrag Asta Breinholt
12.00 – 12.45 FROKOST
12.45 – 13.15 Foredrag Jens Raahauge
13.15 – 13.30 KAFFE
13.30 – 14.00 Debat Paneldebat
14.15 – 15.00 Oplæg og samtale eReolen GO
Se også HerLitt for voksne