Til forsiden

Optakt til HerLitt

Dekameron 2021

Tirsdag 9.11.21 kl. 16.00-18.00

1. sal - Lokale ABC

DEKAMERON-antologien ”Lukket land” indeholder 100 litterære tekster, der alle på hver sin måde tager udgangspunkt i en helt særlig periode i verdenshistorien, nemlig nedlukningen af samfundet under Corona-pandemien.

”Lukket land” er skrevet af forfatterne Kathrine Assels, Svend Åge Madsen, Glenn Bech, Louise Juhl Dalsgaard, Hans Peter Madsen, Gerd Laugesen, Henrik Majlund Toft, Marianne Jørgensen, Carsten René Nielsen og Daniel Boysen.
Forfatterne har skrevet deres tekster med inspiration i 100 historier fra 100 borgere i Midtjylland.

”Lukket land” udkommer den 9.11. på Forlaget Silkefyret.

I anledning af udgivelsen inviterer vi på udgivelsesdagen til bog-fejring, hvor du kan møde flere af forfatterne og projektgruppen bag Dekameron 2021.
Et udvalg af forfatterne, herunder Hans Peter Madsen, Kathrine Assels, Svend Åge Madsen og Marianne Jørgensen, vil læse op fra antologien.

Litteraturprojektet Dekameron 2021 er arrangeret af Aarhus Litteraturcenter og initiativet De Glødende Penne i samarbejde med Region Midtjyllands 19 kommuner. Projektet er støttet af Region Midtjyllands Kulturpulje og Statens Kunstfond.

Læs mere om Dekameron 2021-projektet på: www.litteraturen.nu

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
Du kan hente en adgangsbillet her:

Hent billet her

© Karoline Relster
Se også HerLitt for BØRN