Velkommen til Hernings Litteraturfestival HerLitt 2020

Herning Bibliotekerne åbner endnu engang dørene op for en lokal litteraturfestival, hvor vi inviterer ind til en række medrivende, tankevækkende, rystende, sjove, oplysende, øjenåbnende, humoristiske, nørdede og fængslende foredrag - alle med afsæt i litteraturen.

Mød bl.a. Jesper Clemmensen, Ingvar Cronhammar & Kirsten Jacobsen, Leif Davidsen, Jens Jørgen Hansen, Iben Mondrup, Dorthe Nors, Anne-Grethe Bjarup Riis, Stine Pilgaard og Mich Vraa. Udover foredragene kan du desuden opleve Ensemble Midtvest.

Grundet COVID-19 er festivalen i år delt ud på flere datoer i perioden fra d. 9.-23. november med et stærkt begrænset antal gæster til hvert foredrag.
Der er fra d. 29.oktober påbud om at bære mundbind på biblioteket. Det betyder i praksis, at man som deltager i HerLitt skal bære mundbind (eller visir), når man bevæger sig rundt på biblioteket. Når man sidder ned til fx koncert eller foredrag, må man tage mundbindet af. Læs mere om forholdsreglerne her.

Se med hjemmefra

Nåede du ikke at få billet, eller foretrækker du blot at følge med hjemmefra, så tilbyder vi at du kan følge foredragene LIVE undervejs på vores hjemmeside.
Læs mere om hvordan du kan se med hjemmefra her.

Vi glæder os til at se dig på HerLitt 2020.